Minister svarer: Er børn sikret omsorg ved sygdom?

Minister svarer: Er børn sikret omsorg ved sygdom?

Borgerforslaget om pasning af syge børn er udtryk for et rettighedsspørgsmål om børns adgang til omsorg. Vi er gået kritisk til ministeren. Læs mere nedenfor!

Der er 3 muligheder, når et barn er sygt:

1) En primær omsorgsperson giver barnet omsorg, til barnet er raskt.

2) En primær omsorgsperson aftaler med en nær relation, at denne giver barnet omsorg, til barnet er raskt.

3) En primær omsorgsperson afleverer barnet i institution, inden barnet er raskt.

Det er de muligheder, der er. Det betyder, at hvor forældre har udtømt mulighed 1 og 2, ja så kommer barnet i institution, jf. mulighed 3. Der er altså ikke en 4. mulighed, som går på, at barnet magisk bliver raskt, fordi barnets sygdom er ubelejlig for arbejdsmarkedet.

I Børnenes bureau var vi glade, da borgerforslaget om ret til pasning ved børns sygdom nåede kravet om 50.000 underskrifter. Borgerforslaget var stillet af bl.a. en gruppe forældre, og blev den 27. februar 2021 fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.

Den 27. maj 2021 blev det dog stemt ned. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard henviste til, at lovgivning, der sikrer syge børn pasning, vil være for dyrt, at den danske arbejdsmarkedsmodel ville blive sat i dårligt lys. Og så mente ministeren i øvrigt, at vi i Danmark allerede har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked.

Det er Børnenes bureaus vurdering, at ingen forældre ønsker at aflevere syge børn. Derfor bør det overvejes, om arbejdsmarkedet virkelig er velfungerende og fleksibelt, når fx vuggestuer er nødsaget til at sætte sedler op, hvoraf det fremgår, at børn, der har fået Panodil, ikke bør afleveres.

Beskæftigelsesministeren henviser til, at mange har mulighed for at aftale med arbejdsgiveren, at de kan blive hjemme og passe barnet. Det fremstår meget uklart, hvad ministeren mener, at de, der ikke har denne mulighed, bør gøre. Det er børnene, der betaler prisen. Mange vil ikke mene, at det er gode arbejdsvilkår. Og hvad er barnets retsstilling i alt det her?

Under folketingsbehandlingen af borgerforslaget skrev Børnenes bureau derfor flere henvendelser, som Folketinget løbende bad beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kommentere.

Vi oplyste bl.a. ministeren om, at:

  • Regeringen har pligt til at sikre syge børn ret til omsorg, og at børns adgang til denne ret ikke må diskrimineres på baggrund af forældres fagforeningsforhold. 
  • Ministerens beregnede skøn over udgifter på 2,7 mia ved indførelse af ret til sygt-barn er misvisende og bør justeres. Det kan ikke afvises, at borgerforslaget faktisk er udgiftsneutralt eller over tid en økonomisk gevinst.
  • Børns livskvalitet er et selvstændigt succesparameter, som skal inddrages i vurderingen af forslaget uanset økonomi.

Ministeren har siden Børnenes bureaus henvendelser erkendt, at det ikke kan afvises, at borgerforslaget faktisk samlet set over tid er udgiftsneutralt.

Vi er selvfølgelig glade, men vi er samtidig også overraskede, da udgiftsneutralitet ligger meget langt fra ministerens udmelding om, at forslaget ville koste i omegnen af 2,7 mia.

Ministeren erklærer også – efter vores vedholdende efterspørgsel på et konkret svar på, hvad syge børns retsstilling egentlig er – at børn er sikret ret til omsorg ved sygdom, og at forældre ikke kan fx afskediges, fordi de bliver hjemme for at passe deres syge børn i en periode, der strækker sig udover en eller to dage.  

Vi forholder os kritiske til denne erklæring fra ministeren: Det virker som om, man ikke ønsker at sige højt, at Danmark ikke sikrer syge børn omsorg - og at det er man egentlig tilfreds med. Konsekvensen er en pseudo-tilstand, hvor ingen rigtig ved, hvad børn faktisk har krav på, men alle ved, at det helst ikke skal gå udover arbejdsgiveren. Og på den måde bliver aben sendt nedaf og barnet i institution.

Da borgerforslaget den 27. maj 2021 blev nedstemt, stemte 16 for forslaget (SF, EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)). Imod forslaget stemte 72 (S,V, RV, KF, NB, LA og Inger Støjberg (UFG)). Hverken for eller imod stemte 8 (DF).

Folketingets nej til borgerforslaget om barn-syg siger meget om det herskende børnesyn i Danmark. Folketingets nej viser også, at der er behov for at holde et vågnet øje med, i hvor stort et omfang vores børn betaler prisen for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Nedenfor kan du læse lidt fakta om barn-syg problematikken og også downloade vores detaljerede korrespondance med beskæftigelsesministeren.

FAKTA OM BARN-SYG

I Sverige har forældre ret til at blive hjemme og passe syge børn op til 12 år og at modtage et beløb svarende til 80 procent af dagpengesatsen. I gennemsnit bliver ordningen i Sverige brugt 7,6 dage om året. Borgerforslaget nævner den svenske ordning som en eventuel løsningsmodel.

Borgerforslaget skal ses i lyset af, at i dagens Danmark er mange forældre så pressede på deres arbejdspladser, at børn trods sygdom ender i institution eller i skole. Ifølge en artikel fra FOA, viser FOAs undersøgelse, at næsten hver anden af de adspurgte har været nødt til at aflevere et sygt barn i daginstitution, fordi mulighederne for pasning var udtømt, og næsten lige så mange har selv meldt sig syge for at kunne passe syge børn.

Området for fravær pga. børns almindelige sygdom er kun ganske sparsomt reguleret i lov om lønmodtageres ret tilfravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Herudover er regler for fravær begrundet i et barns sygdom fastsat ved overenskomst.

Loven siger, at ved akut opstået sygdom har den ene forælder ret til at holde fri fra arbejdet, hvis ens tilstedeværelse er tvingende nødvendig, og der er tale om force majeure. Det gælder også, hvis et barn kommer til skade i skole eller daginstitution.

Det er ikke nærmere bestemt i loven, hvad der skal forstås ved ”akut opstået sygdom”, som gør ens tilstedeværelse tvingende nødvendig, men ifølge borger.dk skal det normalt forstås sådan, at fraværet er af kort varighed, 1. sygedag, indtil man har kunnet tage andre forholdsregler i forhold til den akut opståede sygdom.  

Selvom flere forældre via deres arbejdsaftaler måske har ret til barnets 1. og eventuelt 2. sygedag, så er børn jo oftest syge i mere end et par dage, og mange nære relationer er erhvervsaktive og kan derfor ikke hjælpe. Forældre efterlades i et dilemma: Deres børn mangler omsorg, men samtidig har de en forpligtigelse overfor en arbejdsgiver, der ofte forventer, at forældrene finder en løsning, så arbejdspladsen ikke berøres.

Læs vores korrespondance med beskæftigelsesministeren nedenfor i Download fil.