Børnekonventionen

Ved ratifikationen af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen) har Danmark forpligtet sig til at sørge for, at konventionens rettigheder bliver gennemført gennem blandt andet landets love og administration.

Selvom Danmark har ratificeret Børnekovnventionen og altså sagt "ja", så har Danmark ikke inkorporeret Børnekonventionen i dansk ret, hvilket betyder

Deltagerstaterne er forpligtet til hvert femte år at udarbejde en rapport om de tiltag, der er igangsat for at gennemføre konventionen. Deltagerstaterne skal også redegøre for de fremskridt, der er gjort for at børnene kan nyde godt af rettighederne.

Forholdene i Danmark bliver med nogle års mellemrum gennemgået af komitéer i FN, fx af FNs Handicapkomité eller Børnekomite mv. Formålet er at følge Danmarks overholdelse af de menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt og dermed forpligtet sig til at overholde, herunder også børnekonventionen. Det foregår ved, at den danske stat sender en rapport med sit syn på forholdene i Danmark. Rapporten bliver drøftet i et møde mellem statens repræsentanter og komitéen -”eksaminationen”. Derefter sender komitéen sine anbefalinger til, hvad Danmark kan gøre for at forbedre forholdene.

FN har ikke sanktionsret, og staten vil højest kunne blive kritiseret og få en anbefaling.

I 2016 vedtog Danmark en individuel klageadgang. Det betyder, at Danmark anerkender Børnekomiteens adgang til at behandle individuelle klager fra børn og deres stedfortrædere om overtrædelse af børnekonventionen. Børnekomiteen kan dog ikke behandle sager, hvor de nationale klageadgange ikke er udtømt, og der er heller ikke tale om retlig proces. Det betyder i praksis, at komiteen ikke kan omstøde en national afgørelse, men alene komme med forslag og anbefalinger til de nationer, der tilslutter sig protokollen.

‍

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Modsat Børnekonventionen er den Europæiske Menneskerettighedskonvention indkorporeret - dvs. at den fremgår direkte af dansk lovgivning.

Man kan klage til den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg inden 6 måneder, men først efter endelig dansk dom. Alle klagermuligheder i DK skal derfor udnyttes først.

‍

EUs fundamental charter on human rights

Brud på EU-retten kan tages op med de nationale myndigheder eller domstole, men man kan også klage til EU over statens manglende overholdelse af EU-retten. Hvis der klages til Europa-Kommissionen tages din klage op, hvis den handler om overtrædelse af EU-lovgivningen af ​​myndigheder i et EU-land.